Showing 12 posts tagged video

Jeg bør nok i et vist omfang undskylde, at jeg henviser til ovenstående næsten halv-time-lange video.1 Men jeg blev bjergtaget. Og når jeg bjergtages poster jeg. Sådan er reglerne. Også selvom anledningen til denne affekt er nok så niché.
Jonathan Hoefler er en mand, som med liv og sjæl designer bogstaver og tænker sig om imens, hvilket ovenstående er så strålende et eksempel på. Oveni er han tilsyneladende også ganske humoristisk. Hvis du har en mac og hans efternavn virker bekendt, skyldes det sikkert, at hans Hoefler Text er præinstalleret. Udover at være præinstalleret er det efter min (desværre, så lidet) ydmyge mening den bedste tekstskrift2, der som standard findes i Mac OS X.

Reblog fra modernevolution:

Pivot: Jonathan Hoefler

This is a must watch for any design nerd. Type specialist Jonathan Hoefler of the type foundry Hoefler & Frere-Jones covers not only the complexities of designing beautiful typefaces, but more importantly the complexities of making those typefaces appear beautiful on a variety of platforms (newsprint, web, mobile devices, etc.)


  1. At den er Flash-baseret og dermed tung og usynlig for iOS-brugere, er i sig selv en undskyldning værd. 

  2. Hvormed menes: En serifskrift der er velegnet til brødtekst i modsætning til en sans serif, der bliver for trættende at læse, hvis den skal bruges til mere end tre-fire linjer. Dette dog kun sålænge vi taler om printet tekst. Når det drejer sig om skærmmedieret tekst fra 12pkt og nedad, vil man ofte med fordel efter min (denne gang aldeles) ydmyge mening anvende sans serif-skrifter eller i det mindste slab serif, da den mindre kontrast (i.e. divergens i linjetykkelse) modvirker pixeleringen, som er en af de store udfordringer i arbejdet med digital typografi. Og det er netop dette, som foredraget i den hermed stærkt anbefalede video handler om! Og nu fik jeg via en fodnote listet en lille introduktion ind og det var slet ikke meningen, men dog en ikke uønsket konsekvens af én af disse mine utallige og på dette sted uundgåelige degressive fabuleringer, som for denne gang stopper med dette . 

BJ Fogg on Simplicity from BJ Fogg on Vimeo.

Dr. BJ Fogg of Stanford University explains his new framework for simplicity.

Jeg har startet en projektweblog, som de færreste herfra sikkert vil finde interesse i. Men prove me endelig wrong, som det hedder på godt dansk. Dette er en reblog fra webloggen, som jeg har kaldt Persuasive Inventory.

persuasiveinventory:

BJ Fogg deler her sine (3 år gamle1) tanker om simplicity (hvilket dansk ord, skal vi vælge: simpelhed, enkelhed, forenkling?). Jeg er helt enig med ham i hans accentuering af dette begrebs helt afgørende indflydelse på (persuasiv design). Det er helt fint, at han kun ser på den ene side af sagen, når han definerer simplicity som en, om man så må sige, ‘ekstern kvalitet’ ved et givent produkt/artefakt. Denne simplicitet er jo netop den oplevede simplicitet.
Det er helt på linje med denne argumentation af Aaron Weyenberg, der taler imod brugen af termen ‘UX designer’ (i.e. User eXperience designer). Brugerens oplevelse kan ikke designes. Men designet kan præge i retning af og understøtte en bestemt opfattelse. Dette gør sig også gældende, når det drejer sig om simplicity. Og netop derfor er dette begreb et afgørende begreb, når det handler om design. Ikke fordi oplevet simplicity kan designes, men fordi designet kan anspore til oplevelsen af simplicity.


  1. Og netop pga. alderen kræver video’en desværre det nu dødsdømte Flash-plugin 

Faldt over dette på CBS’s 60 Minutes:

Autistic people whose condition prevents them from speaking are making breakthroughs with the help of tablet computers and special applications that allow them to communicate, some for the first time. Lesley Stahl reports.

Det må jeg nok sige! Meget meningsfuld brug af teknologi. Presented the american way with advertising ‘n all, men alligevel. Rørende.

Conductor by Alexander Chen

Se flere detaljer her. Og hvorfor er tog/bus-rutekort altid så æstetisk interessante? Det overrasker mig.

Jeg kom til at tænke på mit tog-bus-skifte på Nørrebro Station kl 16 i fredags (ja, jeg kom ind med 4-toget). Og jegg kom til at tænke på Kashmir’s ‘The Push’ fra 2003-albummet ‘Zitilites’. Og en nostalgisk-sentimental strøm af teenage-weltschmertz og uro flød igennem mig og fik mig til at smile, fordi den tid var så formativ, at det næsten er ironisk, at jeg nu lader som om, at jeg kan distancere mig fra den. Så here goes:

The city is a trap
in which we fling our worries
and grasp for somebody’s promise
of the good life
forever changing plans
restrained by envious spirits
and wanting to want to give in
and go for the country
my love will always be
of vibrant and dense traffic music
that fills me up when nothing is expected

the push
and the shock
the handshake that could be changing your direction
the mess
and the chaos
the sounds of someone close to falling apart

(min fremhævning)