Nicolas Winding Refn blev – i andet eller måske endog tredje hug – den internationale filmberømthed, han altid har hævdet at gemme på indeni. Han fandt ud af at inkorporere den asiatiske films voldsfetischisme i et amerikansk småkårsdrama og med en sensibilitet, der dårligt kan kaldes andet end europæisk.
Michael Bo i dagens Politiken. Det handler selvfølgelig om
Drive (2011). Og det er helt rigtigt beskrevet. Og det er så afgjort sensibiliteten, der taler mest til mig, europæeren. Men den sidder altså også lige i skabet i omtalte film.
