Anledningen
På en lejr med Aarhus KFS i sidste weekend viste det sig, at forskellene mellem Helvetica og Arial, som jeg før har nævnt her på erduokindeni?, havde en for mig ganske overraskende masseappeal, der for nogles vedkommende førte til en generel nysgerrighed omkring typografien som sådan. Dette er årsagen til dette indlæg. Jeg spilder ikke chancen for at udbrede kendskabet og interessen for dette alt for oversete felt, så her følger en gedigen tæppebombning med typografi-relaterede links.
Anbefalinger
Men hvor skal man starte? Nettet er stort og dejligt, så heldigvis er der ganske mange muligheder for helt gratis og tilbagelænet at sætte sig ind i terminologien, klassifikation af skrifttyper, trends, retningslinjer for valg af skrifttyper i forhold til kontekst og målgruppe, etc., etc. Jeg har selv fornøjet mig med følgende og hermed anbefalede kilder.
Blogs e.l.
i prioriteret rækkefølge
- I Love Typography
Dette site er et af de mest besøgte typografi-relaterede sites med (pt) 74.107 rss-abonnenter – og det med god ret. Det er ikke så ofte, der kommer nye posts, men de er til gengæld gennemarbejdede og meget indsigtsfulde. Manden bag sitet, John Boardley, udgiver også tidsskriftet ‘Codex’ (se nedenfor). Af særligt anbefalelsesværdige artikler vil jeg nævne følgende: (Mange andre kunne nævnes – så nøjes ikke med disse):
Arial versus Helvetica: Et mere nuanceret syn på den klassiske kamp mellem ‘den smukke original og den grimme kopi’.
On choosing type: Nogle basale retningslinjer for, hvordan valget af skrifttyper bliver lidt mere nuanceret end “den er da meget pæn”-kriteriet. eXtreme Type Terminologi: En artikelserie, der gennemgår forskellige klassiske begreber indenfor typografien. Linket henviser til del 1 af 5.1 - Fonts In Use er et site, der beskriver “type at work in the real world”. Dette koncept fører til nogle spændende artikler, om hvilke kvaliteter de forskellige typer besidder og hvordan disse kan bruges eller misbruges i det virkelige liv. Se særligt:
Moby Dick-artiklen, som fik mig til at ææælske at bladre i gamle bøger, som har den her smukke konservative opsætning, som den beskrevne Arion Press-udgave af Moby Dick er et ypperligt eksempel på. Og boy, den Goudy Modern er lækker.
True Type of Bauhaus-artiklen om den legendariske Bauhaus-skoles brug af skrifttyper i deres arbejder. Det er en lidt kort artikel, men læs også den meget kompetente diskussion i kommentarerne – det udvikler sig lidt nørdet, men hvis det ikke skræmmer, er der i al fald mulighed for at blive væsentligt klogere. - FontFeed er en blog, der i meget bred forstand behandler typografien. Der er lange analyser af trends i brug af skrifttyper på filmplakater og musikcovers. Og der er omtaler af og rapportager fra forskellige konferencer om typografi. Særligt sektionen Type Tips har jeg fornøjet mig med.
- Typographica er et site, jeg ikke kender så godt, da jeg først for nyligt stiftede bekendtskab med den ifbm. artiklen Roboto is a Four-headed Frankenfont, som er en sønderlemmende kritik af Android-platformens nye standard-system-font.2 Men da bagmanden er (udi typografiens verden) navnkundige Stephen Coles, der også står bag ovenfornævnte ‘Fonts In Use’, kan det ikke være helt hen i vejret at anbefale også dette site.
Gratis fonte
Gode fonte er meget sjældent gratis fonte. Men nogengange findes undtagelser. Nedenstående er eksempler på sådanne.
- The League of Moveable Type er et go-to-place for gratis open source-fonte, som tager ikke bare er skamløse rip-offs eller hjemmekogte fonte uden ligaturer og special-karakterer (læs ‘æ’, ‘ø’, ‘å’, m.v.) af nogen slags. Tjek også deres blog for links videre ud i ‘open source font-land’. Jeg vil her nævne de fire fonte, som jeg selv har brugt mest. Det er mestendels serif-skrifter, hvilket meget vel kan afspejle min forkærlighed for brødteksten – og at jeg har læst teologi, med det deraf følgende store antal skriftlige opgaver, der sjældent er andet end brødtekst. Here goes:
Fanwood, Linden Hill, Sorts Mill Goudy, Raleway – jep, en helt anden boldgade. - IM Fell Types er Igino Marini’s digitale version(er) af nogle gamle, (indtil for kort tid siden) sjældne typer fra 1600-tallet. De er simpelthen så smaskhamrende autentiske og ‘quirky’, at jeg ikke kunne lade være med at tage dem med her. Men pas på med at bruge dem for intensivt – de er meget irregulære.
- Conqueror er en moderne skriftfamilie, som indeholder en en ‘sans’ og en ‘slab serif’ og sågar en fin ‘Didot’3, der alle passer godt sammen. Dette er et sjældent syn for en så billig (i.e. gratis) skrifttype, så derfor skal den også anbefales.
Magasiner
- Codex er et nyt magasin, der udgives af John Boardley fra ILT. Jeg har købt og læst Issue #1 fra ende til anden med stor fornøjelse. $27 er billigt og det lader til, at det første issue, der kun kan blive legendarisk at have liggende/stående, ikke er udsolgt endnu. Men det kan ikke vare længe.
- 8 faces er et magasin, som kun kommer i så begrænset et oplag, at jeg ikke har kunnet skaffe mig nogen af de første 3 issues på tryk. Men til gengæld er de meget billige som pdf (3 pund). Jeg har issue #3 liggende på min iPad, men har ikke fået læst alverden i det endnu. Bagmanden Elliot Jay Stocks virker simpelthen også så flink, at han er et link værd.
Gamification
Og nåja: årsagen til at netop forskellen mellem Helvetica og Arial vakte så stor begejstring var nok Arial vs Helvetica-spillet, som kan ‘købes’ gratis på enhver iOS-enhed.4 Er man lidt mere seriøs, vil jeg stærkt anbefale Font Game HD til iPad (fås også til iPhone, men det har jeg ikke prøvet), der koster 24 kr (tror jeg) i App Store, men indeholder fire forskellige spil (traditionel ‘gæt skrifttypen’, ‘flipfont’-game, vendespil, terminologi-quiz) i tre forskellige (svære) sværhedsgrader. Anbefalet. Konkurrence-elementet er en af de mest motiverende faktorer, når man skal engagere mennesker (har jeg netop læst mig til på Persuasiv Design), så alene af den grund oplyser jeg hermed om, at min highscore i ‘Helvetica vs Arial’ er 7175. Del gerne din highscore i kommentarerne her nedenfor.
Tak (til blogmediet) for muligheden for at dele denne passion. Og undskyld til de potentielt mange uinteresserede – I må leve med det! Og til jer andre: go spread some ƮƳƤƐ-♥!
-
Jeg faldt over denne artikelserie i forbindelse med dette indlæg, så jeg har sandt at sige ikke læst det hele, men artiklerne er alle røget i Instapaper-køen til senere læsning. ↩
-
iOS bruger selvfølgelig Helvetica Neue. ↩
-
Den har en ektrem høj kontrast, så den skal man altså ikke bruge for meget til skærme eller i små størrelser. ↩