Jeg skrev sidste forår en semesteropgave om digital tekstformidling. Jeg har aldrig fået linket til den herfra, men den findes her i en digital version, hvis en og anden skulle have interesse. Hovedformålet var at udarbejde nogle retningsgivende pejlemærker i arbejdet med at designe (potentialet for) den immersive læseoplevelse i en digital kontekst. På sitet, som jeg linker til, har jeg ud fra mine ellers ganske beskedne HTML-evner forsøgt at indarbejde nogle af disse retningslinjer i tekst(re)præsentationen.

Et citat fra min konklusion:


  Der er et gennemgående behov for at styrke den digitale teksts linearitet, så tekstens repræsentation fungerer i forlængelse af læserens egne mentale processor og dermed understøtter den klare kontinuerlige forståelse og tænkning. Dette bør ske ved at minimere de udefrakommende distraktioner, der ellers forbindes med den fragmenterede og associationsspringsbetingede anvendelse af digital teknologi. Et element i dette er at ‘løfte’ teksten op fra den konceptuelle indlejring i teknologien i øvrigt, så læseren på den måde ikke først skal fordybe sig i interfacet, så at sige, for herefter at fordybe sig i teksten. Teksten skal isoleres, afgrænses, gives kanter—en margin, både i direkte og indirekte betydning, så den uendelighed, som digitaliteten indebærer, fratages teksten. Dette har fænomenologisk betydning, da teksten herved opnår en materialitet—en fænomenologisk tyngde, som endvidere kan styrkes ved at læseren i interaktion og manipulation med teksten gives mulighed for at tage ejerskab over den—at gøre den til sin egen. Denne tyngde kan yderligere styrkes, hvis tekstens software såvel som hardware er dedikeret til tekstformidling. Det heraf muliggjorte minimale, transparente interfacedesign medvirker også til en begrænsning af belastningen på læserens perceptuelle kognition, hvorved der sker en frigørelse af mentale ressourcer til hermeneutisk immersion. Ved en prioritering af tekstens æstetik i form af applicering af typografiske principper opnås, dels at tekstens læsbarhed øges i kraft af optimering af tekstsøjlens proportioner og skriftens design, og dels vil den generelle æstetiske forbedring på et intuitivt-subjektivt plan forbedre læseoplevelsen. Muligheden for den gode læseoplevelse vil også kunne styrkes ved en typografisk forbedring af sidelayout og forstørrelse af den tomme margin. I sammenhæng hermed vil et forbedret navigationsdesign, hvor teksten pagineres og dermed tilpasses skærmens format mindske den distraktion, som ligger implicit i selve navigationen i teksten.
  At designe til en bedre læseoplevelse handler helt basalt om, at opnå en forståelse af, hvilke elementer, der bidrager til kontinuiteten; til den vedholdende fordybede læsning. Disse elementer skal implementeres. Men det handler i lige så basal grad om, at opnå en forståelse for, hvilke elementer der bryder denne kontinuitet—og at finde en fremgangsmåde til at eliminere disse.
High-res

Jeg skrev sidste forår en semesteropgave om digital tekstformidling. Jeg har aldrig fået linket til den herfra, men den findes her i en digital version, hvis en og anden skulle have interesse. Hovedformålet var at udarbejde nogle retningsgivende pejlemærker i arbejdet med at designe (potentialet for) den immersive læseoplevelse i en digital kontekst. På sitet, som jeg linker til, har jeg ud fra mine ellers ganske beskedne HTML-evner forsøgt at indarbejde nogle af disse retningslinjer i tekst(re)præsentationen.

Et citat fra min konklusion:

Der er et gennemgående behov for at styrke den digitale teksts linearitet, så tekstens repræsentation fungerer i forlængelse af læserens egne mentale processor og dermed understøtter den klare kontinuerlige forståelse og tænkning. Dette bør ske ved at minimere de udefrakommende distraktioner, der ellers forbindes med den fragmenterede og associationsspringsbetingede anvendelse af digital teknologi. Et element i dette er at ‘løfte’ teksten op fra den konceptuelle indlejring i teknologien i øvrigt, så læseren på den måde ikke først skal fordybe sig i interfacet, så at sige, for herefter at fordybe sig i teksten. Teksten skal isoleres, afgrænses, gives kanter—en margin, både i direkte og indirekte betydning, så den uendelighed, som digitaliteten indebærer, fratages teksten. Dette har fænomenologisk betydning, da teksten herved opnår en materialitet—en fænomenologisk tyngde, som endvidere kan styrkes ved at læseren i interaktion og manipulation med teksten gives mulighed for at tage ejerskab over den—at gøre den til sin egen. Denne tyngde kan yderligere styrkes, hvis tekstens software såvel som hardware er dedikeret til tekstformidling. Det heraf muliggjorte minimale, transparente interfacedesign medvirker også til en begrænsning af belastningen på læserens perceptuelle kognition, hvorved der sker en frigørelse af mentale ressourcer til hermeneutisk immersion. Ved en prioritering af tekstens æstetik i form af applicering af typografiske principper opnås, dels at tekstens læsbarhed øges i kraft af optimering af tekstsøjlens proportioner og skriftens design, og dels vil den generelle æstetiske forbedring på et intuitivt-subjektivt plan forbedre læseoplevelsen. Muligheden for den gode læseoplevelse vil også kunne styrkes ved en typografisk forbedring af sidelayout og forstørrelse af den tomme margin. I sammenhæng hermed vil et forbedret navigationsdesign, hvor teksten pagineres og dermed tilpasses skærmens format mindske den distraktion, som ligger implicit i selve navigationen i teksten. At designe til en bedre læseoplevelse handler helt basalt om, at opnå en forståelse af, hvilke elementer, der bidrager til kontinuiteten; til den vedholdende fordybede læsning. Disse elementer skal implementeres. Men det handler i lige så basal grad om, at opnå en forståelse for, hvilke elementer der bryder denne kontinuitet—og at finde en fremgangsmåde til at eliminere disse.

Overlæge: Tilbyd alle, der ønsker sen abort, en dødssprøjte til fostret - Politiken.dk:

Alle gravide, der skal have udført en sen abort, bør orienteres om muligheden for at få en kaliumsprøjte. Den vil sikre, at fostret dør, inden det bliver født, siger overlæge Kresten Rubeck Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. »En sen abort er meget belastende for kvinden, og derfor bør vi diskutere, om læger og jordemødre inden skal tale med kvinderne om, at der kan gives en kaliumsprøjte, der sætter fostrets hjerte i stå«, siger han til Ritzau.

En sen abort er belastende for kvinden. Og derfor skal fosteret1 have en sprøjte—det er da soleklart! Og at det pinedød (!) skal slåes ihjel inden det bliver født, er selvsagt—ellers kunne man jo komme til at tro, at det var et rigtigt barn man slog ihjel.

Kresten Rubeck Petersen


Og det står ikke bedre til hos Jordemoderforeningens formand, som så sandelig også er med i Etisk Råd:

Optælling fra landets største fødested: Hver sjette aborterede foster var i live - Politiken.dk:

Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo er overrasket over den høje andel: »Men det er min fornemmelse fra mine kolleger, at det ikke er noget stort problem at håndtere, selvom det er en ulykkelig situation«, siger hun til Kristeligt Dagblad. »Det kræver god information og forhåndsaftaler og procedurer for, hvordan man nænsomt og roligt behandler det foster, som viser sig at være levendefødt, så det ikke lider«, siger Lillian Bondo. […] Lillian Bondo vil gerne have lavet en faglig udredning af hvilke forhold, som må anses for mindst belastende for det foster, der bliver aborteret.

Vi behøver skam ikke en faglig udredning til at fortælle os, hvad der er mindst belastende for de levendefødte foster.2 Det er, at lade det videreudvikle sig under de bedste betingelser i moderens mave og føde det, når det er tid til det. Selvfølgelig kan der være andre problematikker forbundet med dette, men Lillian Bondo skal immervæk ikke slippe afsted med at fremstå som én, der varetager fosterets/barnets interesser og behandler det nænsomt og roligt. Hun taler om, hvordan man slår det ihjel!

Lillian Bondo


Lyder jeg indigneret? Det er fordi jeg er det. Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan man kan få sig selv til at tale og mene på denne måde. De stakkels fostre/børn! Jeg har så hjertensskærende ondt af dem. Det er synd for dem.



  1. Som vi jo kalder det lille væsen, også selvom det er (og jeg citerer:) “født” og gisper efter vejret, sålænge det er resultatet af en abort og ikke en almindelig fødsel. 

  2. Der var den igen: hvordan i al verden bærer man sig ad med at “føde et foster”? Man føder børn. Det må en formand for Jordemoderforeningen da vide! 

Rinehart/Reinhardt

Mary Roberts Rinehart (1976-1958)

Som TV! TV! TV! allerede har gennemskuet (det var vist i afsnittet om Breaking News) skrev Rinehart i 1930 roman The Door, som ifølge wiki blev ophav til talemåden “The butler did it”:

The phrase “The butler did it”, which has become a cliché, came from Rinehart’s novel The Door, in which the butler actually did do it, although that exact phrase does not appear in the work.


Butleren Niels Reinhardt som “gjorde det”.

Jeg synes, at det er et overraskende enkelt hint. Jeg har ikke set så meget som et kvart afsnit af Forbrydelsen, da den slags krimi-underholdning interesserer mig så umådeligt lidt, men at man kan google "Reinhardt + butler" og allerede (i al fald i mit tilfælde) som det 5. resultat får et link til ovenfornævnte og -citerede wikipedia-artikel om afbilledede krimiforfatter Rinehart, synes mig alligevel at være højt spil fra manuskriptforfatterens side.

Er der ikke i den samlede danske befolkning andre end redaktionen bag TV!TV!TV!, der har gennemskuet den?

Det bedste nummer på Klosters nye Ni salmer og en aftensang.


En liden stund
i rosens lund
vi rødme kun og blegne;
af blomstens art
og med en fart
nedsunket snart
er alt i disse egne.

En liden stund
skal dødens blund
dog kun for kristne vare;
såkornets art:
af muldet snart
op med en fart,
skal i vort kød sig klare.

En liden stund1
i verden kun
og evig hos sin Fader,
det er hans art,
som kommer snart
med lynets fart
og Himlen os oplader.

En liden stund
i rosens lund
og evig i Guds-haven;
så høsten her
og våren dér
er dog nok værd
en vinternat i graven.

En liden stund,
et stille blund,
da skal alt mørket vige;
i morgengry
foruden sky
Guds sol den ny
os hilser i Guds rige.

Joh 16,16-22
N.F.S. Grundtvig omkr. 1846.
Bearbejdet 1885.


  1. Jonas synger bare godt! 

Tillad mig at sakse nogle highlights fra Birthe Rønn Hornbechs velskrevne og velvalgte kommentar i dagens KD (illustrationen ovenfor fra samme sted). Rønn Hornbech svinger skam stadig med håndtasken og opfordrer i samme handling os alle til at lade os udsætte for Kierkegaards pisk. Læs hele teksten ved at klikke på nedenstående overskrift.

Vi trænger til en kierkegaardsk pisk | Kristeligt Dagblad

Forskere, der beskæftiger sig med den helt nødvendige grundforskning, bliver sjældent hidkaldt til at optræde i tv. Repræsentanterne for anvendt forskning bruges derimod lystigt. Og jo mindre videnskabelige de er, og jo mere populistiske og politiske udsagn de kan slå i bolledejen med, jo mere populære er de hos studieværterne. Universiteternes rektorer gnider sig i hænderne. Sådan er det i Danmark. Det er vi politikere skyld i.

[…]

Det er, som om medieverdenen og den politiske verden mener, at tænkning, kunst og kultur endelig skal være noget, hvor alle kan være med uden forkundskaber. Derfor bringer man alle mulige konkurrencer i medierne og får befolkningen til at tro, at det drejer sig om at sænke den øverste barre så lavt som overhovedet muligt.

På den måde holdes folket nede. Kun de, der ved egen drift kan hæve sig over barren, får mulighed for det. Derved øges klasseforskellene.

[…]

Det er gået tilbage med opmærksomheden for det indre liv. Bevares – vi har fået en selvdyrkelse, et ønske om at blive stjerne for en aften, der demonstrerer den folkelige forarmelse. Vi har oprettet et religiøst supermarked, hvor det drejer sig om at vælge og vrage og finde det, der passer én selv bedst, for alle religioner er jo lige gode, mener man. Derfor tager man lidt fra den ene og lidt fra den anden og rører det sammen i en gryde, godt krydret med numerologi, astrologi og ammestuesnak. Det drejer sig om mig, mig og mig. Det meste er pjat, pjat, pjat.


God weekend! (Der er Vild med dans på TV2 kl 20 i aften og en genudsendelse af Her er dit liv på DR1 samme tidspunkt. Husk at se noget andet.)

En salme på en allehelgen søndag:

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o du milde Fader, min skaber, Gud!

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Tekst: Jakob Knudsen (1891)
Melodi: Oluf Ring (omkring 1915)


Hør Tyst's version fra albummet I underværkers land: